Bobet, Louison

Om rytteren
Født: 12.03.1925
Død: 13.03.1983
Land: Frankrig

Louis Bobet. Fransk stjerne som slog igennem allerede i slutningen af 1940'erne. Han var kendt for til tider, at virke overlegen, og som elskede at regere og herske i feltet. Bobet blev født i en lille fransk landsby ved navn Saint Meën le Grand i 1925. Som 3-årig var han tæt på at miste livet, da han faldt ud af sin seng gennem vinduet fra første sals højde. Han overlevede heldigvis og blev hurtig interesseret i sport. Som ung mand fik han et arbejde som bagersvend, hvor han blandt andet bragte brød ud på cykel. Herefter tog Bobets cykelkarriere form og han blev nummer 2 i sit første løb kun slået af Raphaël Géminiani. I 1946 blev han franskmester for amatører og året efter blev han professionel.

Bobet egnede sit til både at køre endagsløb og etapeløb, da han kunne køre i alt terræn. Han vandt flere store løb bl.a. Verdensmesterskabet, Paris-Roubaix, Flandern Rundt, Milano-San Remo, Paris-Nice, Lombardiet Rundt, Grand Prix des Nations, Dauphiné Libéré og Tour de France tre gange i træk.

Allerede i 1948 havde han vist sit potentiale, da han sluttede som nummer 4 i Tour de France efter Gino Bartali. Men hans første sejre i verdens største cykelløb kom først i 1953, da han som 28-årig var klar til at sejre. En af grundene til at det store talent skulle vente så mange år på sin første sejr var blandt andet at han i de foregående år havde mødt hård modstand fra store ryttere som Fausto Coppi, Gino Bartali, Ferdi Kübler, Hugo Koblet, Stan Ockers, Raphaël Géminiani og Jean Robic. Men 1953 blev året, hvor han kørte sig op blandt de allerstørste. Det skete på 18. etape til Briançon kørte et langt udbrud hjem, og sikrede sig trøjen. Han vandt også den sidste enkeltstart, og sikrede sig dermed den samlede sejr foran Jean Malléjac.

Året efter var han naturligvis storfavorit, og han kom også i gult allerede på 4. etape, men mistede den igen på 8. etape til Wout Wagtmans. Senere kom den unge franskmand Gilbert Bauvin i gult, hvilket ikke glædede Bobet, da han havde svinet ham og hans hold til. På 14. etape havde Bauvin defekt, og hele Bobets hold kørte væk, så Bobet igen kom i gult. Han slog sejren fast, da han lige som året før kom alene til mål i Briançon, og vandt den sidste enkeltstart. I Paris var de to schweizere Ferdi Kübler og Fritz Shaer henholdsvis 15,49 og 21,46 efter.

Senere det år blev Louison Bobet sammen med Georges Speicher (1933) og Eddy Merckx (1971) den eneste, der har vundet VM og Tour de France det samme år. Det år blev VM kørt på Solinger Klingen-Ring ved Køln i silende regn. Med små 50 kilometer til mål rev 7 mand sit fri, udover Bobet var det Anquetil, Gaul, Shaer, Kübler, Gismondi og Coppi. I forbindelse med at Coppi styrtede på de våde veje kom Bobet og Fritz Shaer afgørende væk fra de andre udbrydere. Verdensmesterskabet skulle afgøres mellem disse to ryttere, hvor Bobet virkede som den stærkeste. Men med omkrig 10 kilometer til mål punkterede franskmanden. Han fik heldigvis hurtigt en ny cykel, og satte efter Shaer der øjnede et verdensmesterskab. Men 5 kilometer før mål hentede og overhalede Bobet schweizeren, og vandt dermed en smuk sejr.

I 1955 tangerede han Philippe Thys rekord med tre Tour-sejre. Hans værste konkurrenter til sejre blev Ferdi Kübler, Jean Brankaert, Antonin Rolland, Raphaël Géminani samt en ny ung rytter fra Luxembourg ved navn Charly Gaul, som skulle vise sig at være en mester i bjergene. Bobet tog førertrøjen på 17. etape til Saint-Gaudens fra landsmanden Antonin Rolland. Men han havde dog problemer undervejs blandt andet på 8. etape til Briançon, hvor den nye unge Luxembourger i regn og blæst vandt med næsten 14 minutter foran nummer 2. Desværre havde Gaul sat for meget tid til på de flade etaper, og måtte nøjes med en samlet 3. plads.

Også Bobets landsmand Rolland var ved at give problemer undervejs, da han havde et kæmpe forspring på over 10 minutter til Bobet. Men en stor del af dette forspring blev hentet, da Bobet vandt en smuk sejr på Mont Ventoux etapen. Det var i øvrigt på denne etape at flere af hans konkurrenter brød sammen, da de kørte ind på på Mont Ventoux. Varmen og en cocktail af præstationsfremmende præparater knækkede store ryttere som Ferdi Kübler, Charly Gaul og Jean Malléjac. Faktisk gik det helt galt for Malléjac, der måtte genoplives efter han kollapsede i vejkanten. I Paris vandt Bobet med 4minutter og 53 sekunder foran Jean Brankaert.

I næsten hele sin karriere led Louison Bobet af et kronisk siddesår, som altid gav ham problemer. Han modtog mange behandlinger og oprationer, og på et tidspunkt var han tæt på at være i livsfare på grund af det væskende og betændte sår.
Hans kollegaer fortalte at de ofte kunne høre ham græde af smerte om aftenen, men når han sad på cyklen fortrak han ikke en mine.

Louison Bobet stoppede sin karriere i 1961 ved at stå af cyklen på et højt bjergpas. Efter sin karriere blev der lavet en mindeplade over ham og Fausto Coppi på Izoard i alperne.
Dan Vendt Christensen