Virenque, Richard

Om rytteren
Født: 19.11.1969
Land: Frankrig

Fransk klatre der blev den første, der vandt bjergkonkurrencen i Tour de France syv gange (1994,95,96,97,99,03,04). Han blev født i Casablanca i Marokko, men voksede op i Frankrig, hvor han brugte det meste af sin fritid på cykel i bjergene. Han blev professionel i 1991 hos RMO, og fik allerede året efter sit gennembrud i Tour de France. Han sluttede som nr. 2 i bjergkonkurrencen efter et flot løb, hvor han også var i gult en enkelt dag, da han på 2. etape var i udbrud med Murguialday. Han mistede trøjen dagen efter til sin holdkammerat Pascal Lino, men han havde bevist, at han var fremtidens mand.

Tour de France var hans yndlingsløb, og hans første store sejr kom i dette løb. På 12. etape i 1994 vandt han en imponerende sejr, hvor han alene passerede både Tourmalet og Luz Ardiden, og grædende kørte først over målstregen. Denne måde at køre cykelløb blev hans varemærke, som gjorde ham utrolig populær, specielt blandt franskmændene. Han var mindre populær i feltet, hvor han blev set skævt til, da han altid angreb længe før feltet fandt det passende.

I 1994 havde Virenque skrevet kontrakt med Festina og fra 1995-97 var Festina et af de dominerende hold i Tour de France. I 1996 begyndte han, at satse på en god placering i det samlede klassement, men han havde problemer på enkeltstarterne, der ikke passede ham godt. I 96 kom hans første topplacering som nr. 3 efter Bjarne Riis og Jan Ullrich.

Året efter var Virenque på toppen af sin karriere, men blev aldrig nogen reel trussel mod den senere vinder Ullrich, som vandt med mere end 9 minutter. Det år vandt Virenque sin 3. Tour etapesejr på 14. etape. Det skal dog nævnes, at etapesejren, som var til Courchevel, købte han af en velkørende Jan Ullrich. De to var i udbrud og på vej hen mod den sidste stigning, kører Virenque op på siden af tyskeren, og stiller ham et spørgsmål. På Tv-billederne kunne man se, at Ullrichs svar var, at gnide sin tommelfinger og pegefinger mod hinanden. Hvilket er internationalt for "Det bli'r dyrt". Virenque har senere fortalt, at en Tour de France etape koster 100.000 Franc.

I 1998 var han klar til den samlede sejr, så Festina stillede til start med et skrammende stærkt hold. Ud over Virenque var det Laurent Brochard, Laurent Dufaux, Alex Zülle, Christophe Moreau, Neil Stephens, Didier Rous, Pascal Herve og Armin Meier. Tour'en startede det år år i Dublin, men før løbet blev skudt i gang, blev cykelsporten ramt af en skandale.

Festinas soigneur Willy Voet blev stoppet i sin bil, hvor politiet fandt bagagerummet fyldt med doping. Holdet fik tilladelse til at starte, men efter Voet tilstod, at stofferne var til holdet, blev rytterne tilbageholdt af politiet efter 6. etape. Rytterne tilstod hurtigt den organiserede dopingmisbrug, på nær Richard Virenque, der afviste alle beskyldninger. Den sommer så man flere gange Virenque bedyrede sin uskyld, mens han græd som pisket.

Efter 1998 blev han fyret hos Festina, som ville starte som et nyt hold, og pga. dopingbeskyldningerne havde han problemer med at finde et nyt arbejdsgiver. Han fik dog en plads på Polti holdet, hvor han igen kunne stille til start i Tour de France. Han var ikke populær blandt Tour-ledelsen, men publikum elskede ham som aldrig før.

Først efter 2 år gik han til bekendelse, og fik sin karantæne. Men heller ikke det ødelagde sympatien hos hans fans. Virenque kom tilbage fra sin karantæne med fart i cyklen, og blev en meget overraskende vinder af sprinterløbet Paris-Tours. Han sad i et maraton udbrud med Jacky Durand, men Durand var chanceløs mod den supermotiverede Virenque.

I de to år efter karantænen kørte han for Domo-Farm Frites, men her vandt han kun to løb. Udover sejren i Paris-Tours i 2001 vandt han også endnu en etape i Tour'en i 2002. Men Virenque var heller ikke købt for at vinde mange sejr, for det havde han aldrig gjort. Sponsorerne fik pengene igen ved hans personlighed og fremtoning både i og udenfor cykelløbene.

I 2003 skiftede han til Quick Step-Davitamon, hvor han vandt sin sidste Tour-etape og sine to sidste sejre i bjergkonkurrencen. Efter karrierestoppet i 2004 har Virenque bl.a. arbejdet som cykelekspert under Tour de France, og i den sidste weekend af juli i 2005, var han med i 24 timers løbet på Spa Franchorchamps i en Chrysler Viper.
Dan Vendt Christensen